lørdag den 14. april 2018

digt



En form for teologi, Alle disse træsplinter

kan have tilhørt hvemsomhelst. Alle disse skove,

Der er nok til alle. Det sidder i huden.


Mens vi småreparerer os selv. Og lyset modulerer. Og vi reparerer i tanken
os selv som illustrationer. Det er ikke realiteter i sig selv, Puddy


(Du siger systemets. Kødets. Slægtens, ja den, en slags ejendom en slags ejendom by proxy.)

....ikke mere voyeuragtigt end øjnene i almindelighed.


Man bliver straffet for sin åbenhed og ærlighed, for

skamløsheden. Ethvert øje er jo skamløst, P..

Ingen kommentarer:

Send en kommentar