onsdag den 23. maj 2018

fragment







Vi siger det sammen og samtidigt hver for sig.
Dengang fylder mere end pludselig, men nu fylder ”pludselig”
det hele.

Har fingrene direkte nede i det.

Det ikke bare ligner tegningen til det allerede  mere og mere.

onsdag den 9. maj 2018

prosaisk biografisk digt






Skal ingen steder


 For fanden, hvor der blev røget på alt hvad der ku antændes af tobaksvarer

dér i dauphinen, lastet med os tre smådrenge på bagsædet, og moderen

på forsædet nynnende af bekymring, fløjtede på det nærmeste som

et lille, truet dyr

Og faderen, der lukkede bilvinduet til, så alle ku få fuld udbytte af piberøgen


Jeg satte et kryds et hemmeligt sted (på hønsehusets stolpe) for hver gang vi

kom frem til Fyret på Kegnæs i et helt stykke,  "Kære Vorherre, 

tak for turen, luften tæt og god, øjnene så røde og sprælsk af liv og

hvad skal vi osse med bremser.

Og tak for solen, månen og stjernerne. Og de 5 gear.

Amen."

mandag den 7. maj 2018

digt 2018 11





Som om linjen indeholdt


At ver­den kun

er  pludselig,

 som i pludselig,

Spærrer trætoppe nu for synet?


Nu står der noget andet:


Noget om vækster.  Synet af pludselige træer,
som formes af blinkende tanker.




onsdag den 2. maj 2018




Ny dansk poesi fra 2015 til i dag. Tendenser og anbefalinger

ONSDAG, 14. SEPTEMBER 2016 - 14:00
ONLINE
Bliv klog på tidens tendenser
Dansk poesi er inde i en guldalder lige nu. Der udgives utrolige mængder digtsamlinger på de små og store forlag, men hvilke tendenser tegner sig - og hvad er værd at læse? Dette webinar undersøger de større retninger og temaer indenfor ny dansk poesi fra 2015 til i dag.
Webinaret henvender sig til dig, der ønsker at styrke jeres formidling af poesi og ønsker tips til nye indkøb, der rammer plet i forhold til de stadig stigende krav fra især det yngre publikum.
Der arbejdes ud fra professor Peter Stein Larsens teori om to grundlæggende typer poesi, hhv. centrallyrik og interaktionslyrik. Med afsæt i Stein Larsens typologi ser vi nærmere på de mest brugte former og de mest centrale temaer, der præger dansk poesi netop nu.
Få en række anbefalinger med på vejen
20 værker omtales, som er udvalgt blandt mere end 80 værker fra 2015 til i dag, herunder udgivelser af etablerede digtere som Henrik S. Holck, Knud Steffen Nielsen, Klaus Høeck, Ursula Andkjær Olsen, Mikkel Thykier og de nye / næsten-nye stjerner som Theis Ørntoft, Glenn Christian, Cecilie Lind, Signe Gjessing og Lea Marie Løppenthin m.fl.
Underviser:
Thomas Olesen er cand.mag. i Litteraturvidenskab, anmelder hos DBC og kulturformidler hos Norddjurs Biblioteker.

tirsdag den 1. maj 2018

Barselsfeber, digt





Instruktion 1:

Barselsfeber kommer ikke af atmosfæriske forstyrrelser.

Jeg har søgt hvile og fundet hvile.

En skær af uhygge hvilede over det.

Den yngste af døtrene ækledes ved faderen.

Flere af onklerne sad småt i det, men
Der blev ikke talt yderligere om det.

Han, den ældste, var  socialist, men gik egentlig ikke så meget op i det.

Det hele begyndte et andet sted. Men det kan tælles på en hånd.

Jeg har ikke et eneste foto af det.

Det er en hypertekst.

Hvor man hopper over det, der ikke skal snakkes om. 




hald før hald i min erfaring




fredag den 27. april 2018

digt/stemme


digt/stemme.


Sad jeg ikke og nærmest gloede på den ældre herre bag glasögone eller hvad det nu hedder. Nogle ansigter er som lukkede ladeporte, hvor alt stopper få cm foran ansigtet. Jeg havde skruet ned for ham, lyden, jeg så kun (stadig) billedet. Det er ikke med dybde.
Så skruede jeg op og stemmen løftede de to “sjælens spejle op”, øjnene åbnede sig uden at åbne sig mere end før, men alligevel. stemmen gav — i totaliteten– lyd til øjnene, og øjnene tilførte/tilhørte øjnene nu. Hvis han havde været blind med to hvide hinder, så…
ville stemmen stadig ha kunnet overbevise mig alene, er jeg sikker på. Men dimensioneringen af blikket kom i den grad fra stemmen.
Fuld af følelse. Lyden var sådan lidt som fra den type, der kysser konen og omfavner, hvis hun blot forlader stuen for at gå på toilettet. Og velkomst af samme kaliber, når hun kom tilbage.
Tiden er min læge, siger jeg til hende. Tiden kombinerer øjne og stemme før eller siden. Måske kun i glimt.

kemo 2





                              ***
Men det mest trælsomme (sikke et ord) er nu sover
manden kun i 2-timers-intervaller resten af sine dage ..
der er på det nærmeste
installeret et ..nej ikke et pillefyr på den måde, men et
oliefyr, der skruer sig selv op på 80 grader hver tredje time.
Men det er sgu egentligt fair, man må lide lidt for skønheden
og for lige oven på jorden at blive. Alt har en pris.


kemo1





Det radioaktive stof var så elskeligt i
røret, hvor jeg var indmaden. Bogstavelig 
en nature
morte. Ikke en vind måtte bevæge sig. 
Det gjorde jeg heller ikke.

                             ***

Hvad med vægttab? står der i spørgeskemaet.
Det ved jeg intet om. Satte x ved "nej".
Jeg har taget 6 jamrende kilo på siden
diagnosen.
                              ***

Så siger han, afdelingslægen: Du skal da osse vide,
at det er uhelbredeligt.
Jeg skal lige til at takke ham, sådan pr refleks.
Jeg tror, han mente: Hold dig munter.


stolen


mandag den 23. april 2018

klip










Og som skabet sølv. Hvordan var hans liv i øvrigt, altså  Giotto? Vidste han,

at legetøjsenglen sublimerede  sig. Det var bart og blot

ultramarin.


Vi skal lære at være et menneske.

Faren ved den mindste vandpyt. Man kan drukne på 2 cm vand.

Vi skal lære det. 

Perlegruset var så fint.

(Luftfotoet taget to år forinden havde ikke

taget hensyn til fx denne bandage her). 


Stikflammerne lignede lupiner, der bare



kom og gik


Man indtaster sig selv, og derfor er jeg

to skridt foran. Mener jeg.

søndag den 22. april 2018

III del af treleddet størrelse





III del af treleddet størrelse
Jean Alonso, som vi berørte forleden, halverede sin hustru og sin elskerinde hver dag. Først to halvdele, så fire fjerdedele, så otte ottendedele og så fremdeles. Sådan hed det sig. I det mindste billedligt talt og måske mere end det. Han  og hun levede som et artistnummer. Først blev hun savet over på langs og sat sammen igen efter forestillingen, men alligevel ville hun på et tidspunkt blive fundet sådan delvis restitueret, og man vil kunne udpege sårdannelser sådan at det lange længdesnit ville være længst fremme i sin ardannelse og så dernæst det tværgående og noget yngre snit ville også rent lægearkæologisk kunne fastlægges til at være af nyere dato. De var tilsyneladende lykkelige med hinanden. Og var det basalt set  et illusionsnummer eller var det en forbrydelse? Som med pigen Bernadette af Lourdes også dér kunne man være i tvivl: var det en autentisk historie. Havde hun set Madonna. Eller troede hun det kun.  Det er måske ikke der det ligger.
Det var efter fælles overenskomst.
Godt nok lå der en dobbelthed i Alonsos syn på det kvindelige. Men indimellen, faktisk det emste af tiden, følte han ikke, at han havde forbindelse til verden. Han følte at han forsvandt.  


lørdag den 14. april 2018

digt



En form for teologi, Alle disse træsplinter

kan have tilhørt hvemsomhelst. Alle disse skove,

Der er nok til alle. Det sidder i huden.


Mens vi småreparerer os selv. Og lyset modulerer. Og vi reparerer i tanken
os selv som illustrationer. Det er ikke realiteter i sig selv, Puddy


(Du siger systemets. Kødets. Slægtens, ja den, en slags ejendom en slags ejendom by proxy.)

....ikke mere voyeuragtigt end øjnene i almindelighed.


Man bliver straffet for sin åbenhed og ærlighed, for

skamløsheden. Ethvert øje er jo skamløst, P..

mandag den 9. april 2018

Limfjordsegnens Litteratursamvirke



Limfjordsegnens litteraturpris

Uddeles af Limfjordsegnens litteratur Samvirke, der er stiftet i 1991 af de forskellige litterære selskaber, foreninger og institutioner på Limfjordsegnen. Selskabets pris uddeles årligt og navngives efter den forfatter, hvis navn er knyttet til den medlemsorganisation, der det år forestår finansieringen og uddelingen. Dette navn er angivet i parentes efter årstallet nedenfor.
2014 (Wadskiærs-prisen) Niels Simonsen
2012 (Hans Lyngby Jepsen-prisen) Ulrik Gräs
2011 (Johan Skjoldborg-prisen) Jens Smærup Sørensen
2010 (Jens August Schade-prisen) Benny Andersen
2009 (Johannes V. Jensen-prisen) Niels Birger Wamberg
2008 (Aksel Sandemose-prisen) Inge Pedersen
2007 (J.P. Jacobsen-prisen) Søren Ulrik Thomsen, Eva og Bo Holten
2006 (Jakob Knudsen-prisen) Gynther Hansen
2005 (Jacob Paludan-prisen) Bjarne Nielsen Brovst
2004 (Marie Bregendahl-prisen) Hans Otto Jørgensen
2003 (Knuth Becker-prisen) Knud Erik Pedersen
2002 (Johannes Buchholtz Prisen) Svend Åge Madsen, tale af Jens Smærup Sørensen på Struer Museums hjemmeside
2001 (Johan Skjoldborg) Bent Vinn Nielsen (10.000)
2000 (Thøger Larsen) Pia Juul og Birthe Arnbak (10.000 hver)
1998 (Johannes V. Jensen) Klaus Rifbjerg
1997 (Thøger Larsen) Lotte Thyrring Andersen
1995 (Thit Jensen) Jens AndersenThit - den sidste valkyrie og Maria StenzValkyrien fra Himmerland (hovedrolle i teaterstykket)
1994 (J.P. Jacobsen) Fjord Press (forlag, USA) v/Tiina Nunnally og Steve Murray
1993 (Jeppe Aakjær) Knud Sørensen
1992 (Aksel Sandemose) Johannes Væth
1991 (Johannes Buchholtz) Peter Seeberg

Louisiana-Prisen

onsdag den 4. april 2018

Hvidt som stilhed er det ny sort, den bukdahlske blog


Lars Bukdahl

RSDAG DEN 6. DECEMBER 2012
Stilfærdige, nulevende digtere, jeg beundrer - et udvalg
(som svar på Tue Andersen Nexøs fornemmelse i kommentaren til tematik-blogposten nedenfor, som han nemlig tager helt fejl i: "Mit egen fornemmelse er, at du (til forskel fra jeg og andre, både akademiske og ikke-akademiske læsere) egentlig ikke bryder dig om det stilfærdige eller måske endda tyste tonefald i denne bog og i digtning generelt. Du kan bedre lide, når den går ud i excesser, allerhelst tonefaldsmæssigt rabalder. Der skal være trompet og storetromme på, ellers er du ikke rigtigt glad. Sådan som der er hos Jens Blendstrup. Tager jeg fejl?")

(jeg opdaterer løbende, som jeg kommer i tanke om dem, for stilfærdige digtere er i sagens natur sværere at aflæse på lystavlen om end støjende digtere (og de har åbenbart tit -sen-navne og hedder især Nielsen))

Dorrit Willumsen, Janina Katz, Klaus Høeck, Jørgen Leth, Per Kirkeby, Knud Sørensen, Eske K. Mathiesen, Peter Nielsen, Kirsten Thorup, Vibeke Grønfeldt, Laus Strandby Nielsen, Knud Steffen Nielsen, Marianne Larsen, Merete Torp, Thøger Jensen, Christian Yde Frostholm, Helle Helle, Lone Munksgaard Nielsen, Simon Fruelund, Sidsel Falsig Pedersen, Amalie Smith, Mia Degner, Olivia Nordenhof (i hendes roman og i hendes stjernegode 
blog-digt fra i går, der ikke tematiserer, men explicit fokuserer på, samtidig med at det praktiserer: stilfærdighed, her afslutningen:

thank you milk boy for making my life so quiet and pleasent yesterday/  hvor mine bryster, jeg lå og undersøgte dem for knuder/ indtil jeg blev helt hvid af kedsomhed og lavede popcorn og nudler/ stod og kiggede på vandet i gryden som om det var noget alvorligt/ det var som om jeg ikke fandtes, eller som om det eneste der er tilbage af mig er sådan en alvorsfuld førthed)

- og de har rigtignok allesammen rigtig meget personlig stemme og tone(fald), og det fleste også underfundig, finurlig, ironisk, hvis ikke direkte humoristisk stemme og tone(fald), det er nok dér min sans og smag konvergerer, tysthed er til hver en tid fedt nok. 


tirsdag den 3. april 2018

kontrapunkt 25




kontrapunkt 25

ligger og lurer og må vendes på vrangen. Så naturligt

opføres han uden om stavelserne

Replikkerne er hentet fra sidste opførelse.
Den der kunne hele pantomimen udenad.

Disse øndige pebermyntebolsjer, hænger fast i skoen, gør
de. Og dartpilen oparbejdedes igen med placebo.

Sku det give sammenhængskraft

mellem fx hvasomhelst og hvasomhelst,

ikke bare ham/hende.

Fjer for sig, fowl for sig,
er blot hæftet løst til
i forestillingen,

søndag den 1. april 2018

KONTRABOG NR 33





Kontrapunkt 33

Det betyder jeg venter og afventer. Noget med skæbne, dette vrøvl. Det er et monster, af ord, som forlader en mund, skabt af vrede. Min skæbne er vrede. Af vrede kan så formes monstre og gespenstre, så jeg ikke selv er min egen skæbne, som jeg sådan labyrintisk sætter i verden. Så smukt i undvigelsen. Hold dog op. Det kan ikke gå galt, tilføjede han nervøst.
Til Natalie: Jeg har vendt orkideerne med rødderne opad. Jeg trækker vejret stille for ikke at belaste omgivelserne. Min kontrabog siger, at jeg forbruger 40 % for meget ilt i forhold til min betydning i samfundet..

kjærlighed


onsdag den 21. marts 2018

Kun hvis du holder såret åbent



Kun hvis du holder såret åbent, er der en chance.
Men det er det eneste du har…-> 



. Det er tiden der arbejder. Den klipper
alt af, så det skærer i øjnene…->

a)     Afbildningen er parenteser, et set up, luftigt, en sky på vej ud over Vesterhavet, så forskellen udviskes mellem personer og steder.->

 b) det er umuligt at berøre alt det helt konkrete fra fjernsynet: de falske algoritmer, manipulationerne med netop de virkelige billeder fra valgkampen, det reelle antal foran pladsen ved indsættelsestalen

c)    SE det i øjnene.
Det at BLIKKET vokser sammen med spejlet, der ikke er der.
     (At spejle sig uden spejl)…->.


E. sagde: Ingen skal tage min depression fra mig. 



genopslag måske?






Prøver at stå helt stille. Nytter det noget?

Og så er man altså udelukket fra at sætte sig i netop den stol.


Og så er man altså udelukket fra at være

den jomfru?  


Kødet, mit eget, er jeg ikke kommet ærligt til.

Man kan vel så betale sig fra det.

Vi må ku snakke om det.

som man nu snakker om arvæv




Regnestykket krævede det

Jeg træder lige 2 skridt baglæns, hvis det er det.
Giftens tal er næsten 4.

Skæbnen er 7 i dag.

(vender tilbage og giver tallet for sjælen i morgen og det er ikke nødvendigvis

delelig med 7).

torsdag den 15. marts 2018

digt fra De Udvalgte







·         Viggo Madsen
Yeps! Jeg er DenBlåFisk! ---Eller i hvert fald, besked til alle Jer derude: Gå straks ind dags dato og se Knud Steffens digt! Det skal I printe ud og sætte op på Jeres opslagstavler! Basta!




Det ku det blive til ved et lille hop til siden
                    og

 lungen var  scenisk

og   gennemførte det,  jeg sagde.  


Paranteserne om os,  rigeligt til vi
formede en fisk.     



 De sagde:  Du er som en fisk.

Jeg havde ikke talens brug. 



Jeg brugte mine gælder til pausen.


Han spiller død, sagde de.



Jeg synes det er svært at opføre det potentielle, det ladede

Selv det, det

lyshav, utændt, on purpose.

søndag den 11. marts 2018

medicinsk tekst





 Medicinsk tekst
Ikke at det havde nogen betydning overhovedet
Nej, nej, jeg har stadig puls

Det var tågen vi kom fra. Nej det var isen.
Jeg sækulariserer sky,  jeg sækulariserer

venstre hånd tænker pludselig fremtid.
Får du åleblodet i øjnene, så

standser det hele, jeg sækulariserer
ikke blodet i øjnene,

gammeliberalismen virker
ikke på dette marked

note:  Indimellem i forløbet, bl.a. da jeg afventede,
om der var sket spredning, og herren i hvidt sagde,
at der var en risiko for knoglerne, begyndte jeg at
vurdere, hvilken type cancer, der var at foretrække.
Kan jeg selv vælge, så vælger jeg lymfespredning.

Bingo, sagde han.

(men alligevel rakte han et sæt papvinger frem
just in case) 

lørdag den 10. marts 2018

Førerløst





  Jeg glæder mig stadig over de førerløse biler, så man kan

              komme ud og samtidig blive hjemme.



Leporello af Gerd Laugesen


miniature




prosa-debut
Jeg nyder mit eget selskab her i dag. Prøver lidt dametøj og lægger rouge på kinden. Det er bare så vildt at være alene hjemme. Så leger jeg komsammen med de andre fine-damer. Vi sidder så og konverserer om at tabe os og om mændene, at de både er dumme, men osse uundværlige. Så får vi en enkelt Grand Marnjiere med en paraply. Alle nipper så fint. Og så er det tid til kindkys. Og uha hvor det dog blæser. Ja jeg må igen til frisøren i morgen og ha sat håret. Jeg ved da simpelthen ikke hvad jeg ligner. Åh søde, du er da så bedårende. Nå jeg må videre. Vi får besøg af ambassadørens i aften. Guud. Nu igen. Synes du jeg ser træt ud. Du er da osse selv lidt bleg, søde Sophi. Du sku altså prøve Dr Henri's Lady-wellness og Beauty. Hav det godt, søde. Tak. Og hils Ambassadørens.

redaktøren: Noget fordumsfuld og klicheagtig:

onsdag den 7. marts 2018

Jacob Juhl digt af flere efterhånden



den 2307. tirsdag morgen 

(på skovstien)   en lille pyt  
af frisk og ubrugt blod 
rækker ud efter mig og 
vil gerne optages       i mig 

jeg vil være den  
mest elskede af alle 
jamrer pytten patetisk pff