onsdag den 15. november 2017

digt





(havet som depotmedicin på begge sider af maveskindet).


Jeg gider ikke diag­no­sti­ce­re. Nej,


jeg vil ind i det naive. Katekismen, den tar vi i morgen.



Kun hundene læser jeg uden videre og  den søde­ste sky. Den er nem.


Så en smule mor­gen­toilette.
Det gir en masse små påfund, og så
er der det med kontinentalpladerne, den lader vi lige ligge.

Nedskalerer kritikken af fornuften.

Og dér Selmas hvide påfugl.



onsdag den 8. november 2017

Nordica






Faldt over denne liste fra i går (Weekendavisen) ...den får lige seks søstjerner:

1.en BUKDAHL-liste,  hvor der var set bort fra yngste vårharer, i forbindelse med Nordisk råds lit-pris, og hvem der blandt disse herligheder, der ikke har fået den, og som kunne fortjene det.
   

KNUD SØRENSEN

BENNY ANDERSEN

JESS ØRNSBO

KLAUS HØECK

JØRGEN LETH

PETER LAUGESEN 

VIGGO MADSEN

PER AAGE BRANDT

ESKE K. MATHIESEN

LAUS STRANDBY NIELSEN

NIELS SIMONSEN

KNUD STEFFEN NIELSEN

mandag den 6. november 2017

ældre klip-----vi er museale i sindet og i tiden------




                                    ...................................................klip fra tråd....................
          


Dansk kulturdebat. Bukdahl, der elsker nonsens og afskyr form og indhold, overfalder bl.a. Tafdrup og Søren Ulrik og roser Hørslev & Knud Steffen, der ridderligt kommer ham til undsætning. Bukdahl præmieres for rosen ved at få lov til at læse sine gebrækkelige fjollerier op, når Hørslev er ude at optræde.
Godt at sidde ved havnen i Cumaná og se på pelikanerne. Hvis de slås om fiskene, foregår det i det mindste åbenlyst.
          
Mikkel Fossmo Al blive omklamret af Bukdahl må føles som at blive omslynget af en vandmand.
for 23 minutter siden · Synes godt omFjern tilkendegivelse af, at du synes godt om dette
           
Knud Steffen Nielsen Jeg elsker osse dig, Mikkel, og pelikanerne og de varme lande.

for 22 minutter siden · Synes godt omFjern tilkendegivelse af, at du synes godt om dette ·

Fra den gamle Politiken-serie (Pias)


lørdag den 4. november 2017

Talepapir under forberedelse til onsdag






 Min største undring i dag er her hvor jeg sidder og skriver en

 introtekst til på onsdag, sådan, godt nok mestendels af 

pragmatiske grunde tildeles naturfænomener og andet en 

egenvilje: "Naturen slår igen".. "Fjorden er oprørt i dag." 

"Fanden til bil, den vil ikke starte." etc. Og de implikationer 

det giver sprogligt og dermed reflektorisk. I udgangspunktet 

minder det om Anders And-nevø Rip, der slår sit hoved mod

 døren. Og råber slemme, slemme dør. Døren ved, kan, skal 

intet. Fjorden er en idiot, selv dens skønhed er en jeg de

facto dikterer. Og den første konsekvens er de øndige

 fotografier, småparfumerede størrelser- og som jeg selv 

tager- egentlig giver mig ubehag af fortielse eller hvad ord

 man nu skal vælge,