F-teksten

Fredagsdigtet

Foto: Paxson Woelber via Wikipediay

Knud Steffen Nielsen

29. juli 2016

0

SHARES

Del på FacebookTweet

Følgende digt er et digt fra Knud Steffen Nielsens digtsamling: Derfor står jeg frem nu (Werkstatt)

**

Navnløs. Syrinx

Legen
er dødelig alvor.  Og navnløs.
Og sådan er det. Men fulde af de navne vi klistrer
på

og hid og did

og  sangen er ikke et spørgsmål nu

så tæt på den knogle  hvor fugle–
stemme,    så noget

kan komme
til  og fødderne har løftet

sig.  Det
ved jeg ikke noget om (og så mig i min skjorte, der strammer).

Det der skal

til

er forlods påhæftet,     sidder allerede ved

svingknoglen.

Kan ikke i sig selv frembringe de lyde.

Jeg sætter labelen på alligevel.

Det kunne være en beskrivelse af

det øjeblik

hvor vi siges

ligesom måske det skib, der skal opkaldes.

The following two tabs change content below.

vi napper sådan helt programagtigt et par citater

»Aldrig at kende til Tvivl, altid at være overbevist om at vide det rette, – denne Overtro på Samvittigheden som en ene saliggørende, absolut uforkastelig Sandhedsrøst er et af de Dogmer, der har forvoldt de største Ulykker i Verden. Ved den Ufordragelighed, hvormed såkaldte absolute og uforkastelige Sandheder altid håndhæves, har den fra Århundrede til Århundrede rejst Broder mod Broder, Slægt mod Slægt, Folk mod Folk, og ført alle Kultursamfund ind i et stedse mere håbløst Kaos.«

- Henrik Pontoppidan (24.7.1857 - 21.8.1943)

»Ord kan virke som bitte små doser arsenik: De sluges ubemærket, de synes ikke at have nogen virkning, men efter nogen tid viser giftens virkning sig alligevel«. Victor Klemperer: "Lingua Tertii Imperial - Det Tredje Riges sprog."

fredagens, dvs lørdagens

Foto: Foto via Pixabay

Knud Steffen Nielsen

23. juli 2016

1

SHARES

Del på FacebookTweet

Fredagsdigtet er enten skrevet eller kurateret af Knud Steffen Nielsen. Dette digt er skrevet af Knud Steffen Nielsen. De kommende fredage holder fredagsdigtet pause indimellem.

**

Jomfru hveranden gang

Var det den linje, den herre ventede på?

3 cm kan være for meget

17 meter kan være for lidt

Naturen kan være en svær en, kan den, da himlen måske hører med

skal holdes helt nede i gadeplan og også

monstre i 1:1.

Hvad gør jeg med skyggefoden og katekismen.

Nogen udstyrer fabeldyr med genitalier for kompositionens skyld,

siger de.

Findes der ud-af-skærmen-død?

Og død-før-død og liv-i-liv, erstatningsliv-ved-fortrydelse?

indsæt sluk lyset på alle pladser hvor trætoppe spærrer for foretagendet.

Og du kan ikke have begge aspekter med på samme tid.

Also sprach Bølgen. Forstår du, Nathaniel?

Hans sætninger lyser kun, når der skal skiftes batterier. Han skriver om

det skrøbelige kød. Troede han det var genopladeligt?

The following two tabs change content below.

Kemo/rens

Hald på tegneserie (Sussi Bech og Frank Madsen)

Brønnum-postering

Jakob Brønnum

4 timer · 

FEM EN HALV TANKE OM FÆLLESSKAB OG AFSTØDELSE

1 Sociale medier er en rugekasse for tanker, fællesskabets vidtåbne sted. Derved bliver det også dagligstue, læsesal, pub(lic house).

2 Da den forrige Clinton blev præsident, drillede republikanerne dem med bemærkninger om, at "de havde omdannet hele Washington til et stort seminar." Den kritik har inspireret mig i mange år. Det er jo dét, det er, livet. Et stort seminar

3 Ingen synspunkter ligger fast, kun bestræbelsen på fællesskabet. Alle tilgange kan afprøves, modsiges, nuanceres, modificeres.

4 Min mest tåbelige politiske holdning: Det må være i alles interesse, at man altid kæmper for modpartens synspunkt.

5 Hvis man ønsker at andre skal få noget ud af det, man siger, må man formulere sig, så de føler sig inddraget og ikke afstødt. Det er det sværeste

51/2 Afstødelsen synes at være vor tids mest fremtrædende reaktion

et lille clip taget fra Jørgen Herman Monrads artikel i WAvisen

...............................................

Wisława Szymborska.

”Der er intet af alt det, som sker, / der sker igen. Det er derfor vi fødes / uden en eneste færdighed og dør / uden at have fået rutinen. / Selv om vi var de dummeste/ elever i verdens skole, / skal vi aldrig gå om/ hverken sommer eller vinter. / Ikke én dag skal gentages. / Ikke to nætter ligner hinanden,” skrev Szymborska i sit filosofiske kærlighedsdigt Nic dwa razy się nie zdarza – ’Intet sker to gange’ – som hun lod slutte således: ”I går da dit navn / blev sagt højt i mit nærvær, / var det, som faldt der en rose / ind gennem et åbent vindue. / I dag da vi er sammen, / vender jeg ansigtet ind mod væggen. / En rose? Hvordan ser en rose ud? / Er den en blomst? Eller måske en sten? / Ulykkelige time, hvorfor / er du fyldt med unødig angst? / Du er til – altså må du forgå. / Du forgår – og selv det er smukt.”

Af sine forfatterkolleger blev Wisława Szymborska beskrevet som ”elegancen i egen person: elegant i sin gestik, i sine ord og i sine digte”. Man sagde, at hun altid virkede, ”som om hun netop var trådt ud af en intellektuel salon i det 18. århundredes Paris.” Men faktisk afskyede hun enhver form for offentlig opmærksomhed. Selv den hun fik, da hun den 10. december 1996 modtog Nobelprisen i litteratur for, som det hed, ”en poesi, der skildrer mennesket i dets historiske og biologiske sammenhæng.”

”Til daglig overvejer vi ikke hvert eneste ord,” sagde hun i sin takketale, ”men under det poetiske arbejde, hvor hvert ord bliver vejet, er der intet, som blot tages for givet. Ikke en eneste sten og ikke en eneste sky, der svæver over den. Ikke en eneste dag og ikke en eneste nat. Og frem for alt ikke et eneste liv, ikke et eneste menneskes liv i denne verden.”

Et udvalg af Wisława Szymborskas digte blev i 1982 oversat af ingen ringere end Janina Katz og Inger Christensen og udgivet af forlaget Brøndum under titlen Lots hustru og andre kvinder.

fredagens

Fredagsdigtet

Foto: Wilson Dias/Abr via Wikipedia

“Nu kan jeg ikke mere. Det er for ømfindtligt et område at betræde.“
Således sluttede beretningen fra en bekendt, og jeg skyndte mig at svare ham, og nu er det igen mig, Kugeln, der skriver:

Det er vel i orden, at en dreng har sine fantasier. Har vi ikke selv været forelsket i vores regnefrøken. Det tror jeg nok. Mine tegninger, for jeg tegnede da osse følelserne, ikke i timerne, men når jeg kom hjem og havde gjort mine pligter med at bringe æg ind til mor og binde hende en smuk buket af af grøftekantens vilde blomster, den smukke valmue, den dybblå kornblomst og et enkelt havrestrå. Og dertil savede jeg naturligvis brænde og bragte ind til kakkelovnen. Jeg havde købt den dejligste kobberspand for mine små lommepenge, jeg havde fået hver lørdag til min favorit-is, kakao-is med små nødder udvendig. Men jeg lod være at købe disse is og samlede i stedet pengene sammen til den kobberspand, jeg fortalte om lige før og forærede min mor spanden på hendes fødselsdag. Jeg måtte forklare hende, hvordan jeg havde sparet sammen til gaven, for at hun ikke skulle tro, at jeg var kommet til at tage en lille skilling hist og her fra tallerkenrækken. Nå, men når jeg havde gjort det, som jeg selv opfattede som pligter, fandt jeg vandfarverne frem og tegneblokken, som jeg havde fået til jul. Og så tegnede jeg regnefrøknen på forskellige måder. Som en prinsessepige på hesteryg. Ba da Bum, og jeg sad bag på i badebukser, En anden gang tegnede jeg hende i brusebad med et lille håndklæde, der havde hvide blomster på blå bund og som hun var lige ved at tabe ud af de fremstrakte hænder.

Og hun havde glemt sin hårbørste, som jeg så bringer hende stille og værdigt. Jeg har tegningerne endnu.

En tredje tegning fremstiller regnefrøknen gøre gymnastik..noget med en plint, hvor jeg hjælper hende det sidste stykke over ved at skubbe hende bagi. Hun var skrap til alle mulige gymnastikting og som rytter. Mine lektier nåede jeg også.

The following two tabs change content below.

ja

7 punkter ud af foreløbigt 144

1. En port af 39 strålebehandlinger kan man ikke snakke mand til mand med. 

2. Dødeligt at vove sig ind i livet.

3. Fortsat god dag.

4. Man havde udhulet siderne fra 33 til 188, hvor man fandt nøglen. Men i mellemtiden havde man glemt: Hvilken nøgle til hvilken lås .  

5. Vi ved ikke mere. Og vil vi vide mere?

6.(jeg har leget togmand hele dagen),  Det passer ikke. Jeg slog græs. Det er osse løgn. Jeg sov dagen væk. 

7. Det dyriske:. Menneskers og dyr intelligens kan omtales i termer, der grunder sig på flugt eller kamp. Den slags kan muligvis måles, manøvredygtigheden i det hav. Og om testpersonen i det hele taget ønsker netop den manøvre, som den fremgår for mit øje.
Mig og fluen vurderer nærhed og størrelse på fjenden. Den og mig automatiserer koordinaterne: størrelse og afstand og beregner dernæst hvad der skal gøres. Det går godt nok stærkt. Den er binær. Lidt mere end mig

8. Man kan se bort fra viljefasthed. Men ikke altid. Og så har vi et problem.  Motiverne er skjulte.   

9. Må jeg se Deres billet.

10. De kulørte lamper var noget lægen havde ordineret, ikk?

11. Mælkesyren står mig allerede i fletninger. et rodnet, siger jeg dig, et net, et flethegn. Det holder den ene hånd i skak med den anden.

12. Hvert græsstrå tæller mere end det største sandskorn ved havet. Og omvendt. Og stjernerne på himmelbuen. Stjernerne kan godt gøre mig kulret. Der findes mange himmellegmer, der kan ses med det blotte øje, og selvom de ikke findes mere.

Samtale, sådan set, med Stephan V.K.

Jeg snakker med min ven, Kugeln.

  

Lad mig lige sludre lidt: Er mentalt stærk pt.  Og død og afvikling som muligheder er stortset ikke til stede.  Allerede..jeg var lige ved at sige i mit 33.år vidste jeg, at liv ikke er permanent. 

Et par mennesker havde jeg helt tilbage til min barndom set forsvinde ud over kanten.   Og tit har jeg siden tænkt, at hvis ikke liv havde afslutningen som muligheden, en lem ud af det om nødvendigt, var det uudholdeligt. Jeg tænkte i ekstremer, i torturofre, der slutteligen dog havde ophøret som en vej ud.

Parameteren alder og livsafslutning hænger ikke sammen som en lang kronologi, som at nu er fx min svigerfar 88, så nu er det ok at han skal "tages bort"...parameteren hedder NU, det er det tidslige, Bull's Eye-punktet, i sagen, uanset hvem man er og hvor gammel man er. Det eneste tidsspørgsmål, der er, er at tiden som udstrækning er suspenderet, der er kun det NU, den syge sidder i ja, netop nu. Længderne af tid in the past er indsnævret til en prik. Og prikken kan enhver jo glædes over: dejlig barndom, fin soldatertid, rimelig universitetstid, hvis det er det.

 

Men den store og voldsomme cirkel, der fylder begge øjne totalt ud, er dette NU, uanset om hun eller han er 17 eller 90. Tiden er på den måde ikke en opsamler af passeret tid, men er dette Nu som et nærværende sværd over hovedet. Lidt som forskellen på den smerte man oplevede den dag i sin skoletid, hvor man i slåskamp blev ramt i skridtet, men smerten er nu naturligvis reduceret til "passato", en stor cirkel er blevet til en lille prik, fordi den ikke er NU. Jeg frygter ikke dette Nu, men det er en anden sag, men ændrer ikke det principielle. Og at en evt lykkelig barndom findes ændrer ikke ved Nuet, men hjælper selvfølgelig psykologien ved et kik på værdien af det liv, der er blevet en til del. 

Kugeln sad bare og nikkede så fint. 

Morten E Nørskov, Mein Freund Morten skriver vh Stephan von Kugeln

Morten E Nørskov genbrugt: Brev til Bestyrelsen, V/Knud S

Jeg vil gerne klage over at jeg skal dø og ikke kan affinde

 mig med det, Stef, over mine naboer i nr. 28, 2. Tv. der efter

 lyden at dømme har samleje på nøjagtig samme måde hver

 gang, de forudgående samtaler/skænderier inklusiv.

 Væggene er i øvrigt præcis tykke nok til at jeg ikke kan få

 med, hvad de siger, heller ikke når de råber, og husets

 netforbindelse, den er virkelig ringe. Og hvad bliver det til

 med de altaner?



Venligste hilsener

Undertegnede

Arne Steder, vognmand

Alle sidder ned når de pisser under kørslen, således undgår

 vi strålefare og vådeskud

Fjern Synes 

Digte (af bloggeren) i svensk oversættelse (v Jonas Rasmussen)

DERFOR STÅR JEG FREM NU

KNUD STEFFEN NIELSEN

Den temporära punkten. De övergående önskningarna.

En kvart i taget. Ett år i taget.

De enskilda delarna hålls samman

av

tills-vidare

dvs ljus utsänt från död stjärna

och det sätt som jag räknar det splittrade på.

Så

för att. Det närvarandes baklucka. Eftertanken när cykeln har punktering.
… det är det jag vill just nu. Saknar visserligen allt,   xylofonerna och
och det som är gjort av fjädrar

jag står ju helt stilla, partituret säger förvisso: xylofonerna och
det som är gjort av fjädrar

ingenting som direkt avslöjar det vita i katastroferna.

där, där perennerna sticker upp snoken ur gräset.

jag tittar i partituret: det vita i katastroferna avslöjas sekunden efter

Knäna stod så oskyddade i släckskum

(kan återuppföras enl partituret)

snörena håller jag   spända

för tiden är inne. Det är ju nu, och om det finns något kvar,

att säga om det

om den gyllene punkten i virrvarret

och jag själv visste ännu mindre,

tex något som kulminerade i detta nuvarande ögonblick.

Till dig som inte var där (då gör det ju det samma).

Ja, det liknade något som påminde om en hög pinnved, har nu slocknat

som en skogsbrand. Är inte nuvarande längre.

(det kan ju ju skriva in i partituret till nästa gång)

(där står det också om kyssar, definitionen, utförandet, lättare distans;

manualen har en teckning som påminner mycket om att sätta ihop en IKEA-lampa)

en ev ros mellan tänderna

ligger på uppladdning

(partituret ligger slarvigt uppslaget och   vet inte vem som uppför det.)

(De röda linjerna upp längs armen existerar reellt först när du läser bipacksedeln)

Det kunde det bli av det, och ett litet hopp åt sidan

Och

Lungan var   scenisk

och genomförde det jag sade. (Jag sade?)

Parenteserna omkring oss,   tillräckligt för att vi skulle

forma en fisk.

De sade: Du är en fisk.

Jag hade inte talets gåva

Jag använde mina gälar under pausen.

Han spelar död, sade de.

Jag tycker det är svårt att uppföra det potentiella, det laddade.

Juste det step där man står. Och kan inget annat.

Jag har glömt allt, och

allt är rätt, och allt är

vansinnigt.

Vansinnet är reglerna. Där.

Och alla de ordnade listorna innehåller regler för båda händer.

Av de nog hundratals träden hinner jag högst räkna

de fjorton.   Skogarna tar alltid munnen för full.

Om jag har läst alla träden … ?

”Referera då något av handlingen

för församlingen”, säger du.

Jag kan inte styra

det.

Att räkna till ett är knappast nog.

Vi har bara
tårtflaggor   och   som folk är mest.

Jag måste använda det där ansiktet
från   1989 igen.

Förväntningar och allt är på plats, annars faller det.

Talet kräver att

jag kliver två steg bakåt, när det är det.

Ödets tal är 7 idag.   Vi använder Den gyllene åsnans snitt.

(jag återkommer med själens tal imorgon, och det är inte

nödvändigtvis delbart med 7).

Det är tiden som arbetar. Den skär till   allt.

Det som igår bara var ett framtida citat står nu i sin fulla rätt.

Osårbara är pappers-dahliorna. Det är den där långmodigheten som en hattnåls.

Har räknat in tidsskillnaden.

Men jag kan inte sätta ned priset på mig själv.

Och vad skulle de betala mig med? Minde ärrvävnad, mindre luft, färre grönsaker?

Min ära? Scenen mera sluttande? Min solodaritet?

Det ska ju vrida benen sneda.

Och nu går det visst snart över. Och jag måste skynda,

när nu leendet ligger för handen.

Munnen, platsen där

hungern. Hungern som får

hatten att flyga av.

Paraplyet har jag glömt på tåget.

Paraplyets enhet, platsens enhet, denna projektion, även den. Promenaden

har en smula enhet

i sin takt, pulsens enhet.

Sinnesintryckens enhet. Kunde nästan känna linjerna som en såg-

klinga i handen . Den lade sig

i munnen.

Knud Steffen Nielsen er en dansk digter og billedkunstner. Bidraget er uddrag fra Derfor står jeg frem nu (Werkstatt, 2015). Oversat af: Jonas Rasmussen

Hjælp til selvhjælp

ew line-up med skåle af kvarts.
Vibrationsbelastninger forelå. Og stimuleres af alvaro robles.
* Sumergid@S i badevandet, ved en pool eller et boblebad, modtog vi en massage af vibrationsbelastninger sonoterapia; forelå. Uforglemmelig oplevelse, at rapporter flere fordele.
Du vil mærke forskellen i energi healing mellem vibrapirámides og skåle af kvarts, pyramiderne er forbindelsen til den hellige sind, at primære struktur geometrien af universet, mandlige bevidsthed elektrificerende og trancedant af sindet diamantina. Og den balance er de skåle, at åben bevidsthed af den feminine, af livmoderen universelle og skaberen af den fysiske liv.
Lyden af skåle af kvarts udsender og inducerer en model af alpha bølge, som er den samme som udsender hjernen i staterne og dyb meditative ro, gøre badeværelset en tur til indenrigsministeriet, for krop, sind og sjæl, og tager os Til dybet af bevidsthed, som gør, at nogle gange er det muligt at løse problemer, få svar, at træffe beslutninger....
Der giver os mulighed for at modtage healing vibrationer gennem vandet, balance på energi-organer, vibration handler for kolonne som et køretøj af resonans og udvider gennem nervesystemet til alle vores celler og organer, øge vores livskraft. Den vibration har evnen til at opløse og heale på forskellige niveauer, f. eks. i blokke af den fysiske krop som muskel contractures, pauser og andre knogleproblemer.
Det er ikke tilfældigt, at den sundeste vand har en stærk crystal geometrisk struktur, der er i stand til at fange, bærer og overfører den energi, uanset hvor jeg flow. Krystallerne har en masse styrke, har været brugt i årtusinder til at drage de energier af den usynlige verdener for at heale og energetizar til folk og de miljøer.
Vandet ser ud til at være nøglen til mr-scanning, den kanal, hvorigennem alle levende ting er i stand til at kommunikere med de andre.
Vandet holder og overførslen af oplysninger parameterindstilling: er den mægler af vibrationsbelastninger energier af miljøet.
Loven af badning kan styrke vores forfatning, stimulerer de metabolisme til bekæmpelse af virkningerne af forurening. Bade og lyttede til lyden af krystal skåle af kvarts, er en måde at komme ind i direkte kontakt med den vital energi af vand, som vi er.
Vibrationer acariciantes.... Vandet er en effektiv senderen af lyde.
Vores kroppe kan opfange mange frekvenser, som vores ører ikke registrere, fordi den høje indhold af vand i væv af vores kroppe modtager og forstærker lyder / vibrationer, at vi ikke kan høre.
Som vandet og kvarts er de betyder for opbevaring og transport mere effektivt for vibrationerne helingen med kvartskrystal skåle, du kan være endnu mere effektiv, når begge elementer.
At generere en komplet stimulation af vores indre harmoni.
Www.facebook.com/vibraPiramidesCantarinas alvaro robles 618 155 896 med whatsapp.  Alvacristalcuarzo.wix.com/laespiraldelsilencio
Alvacristalcuarzo@Yahoo.Es

fredagens, dvs lørdagens text

Fredagsdigtet

Via Pixabay

Knud Steffen Nielsen

9. juli 2016

1

SHARES

Del på FacebookTweet

Kassen med legetøj, det jamrende læs. Min gamle mor siger: “Jeg har gemt det i halvtreds år til,

når I kommer hjem”.

Mine favoritter er bl.a (tøjfiguren) Fabdillen, der stadig pisser i sengen, når jeg ikke passer på og

kommer efter ham.

Sagde jeg ikke: “Man ska da osse være efter dig altid. Dit lille møgdyr.” Sagt i al kærlighed, selvfølgelig.

Jeg har engang nevet den i bentøjet. Det ved ingen. Før nu. Jeg venter altid til sidste øjeblik.

Bamsemand er børnepjat. Og så kranbilen der bare er så skrammet, at man ikke ka være

det bekendt. Tænk hvis der kom gæster, fx farmor,  og de vil se hvad man har.  Det skal man bare

ikke sige ret højt, mere stille, inde i hovedet.

Jeg skammer mig over det meste af det. Det barnlige kommer af nederlag, står der i bogen.

Den kutter min far havde, skal jeg ha eftergjort i et eller andet materiale.

På kirkegården er der kun en meget lille sten.

Men der er plads nok til dem begge. Jeg rører en æggesnaps. Min bror har lært mig at komme kakao i.

Den laver vi, når vi er alene.

Man har sine egne børn. De kører med post eller læser på universitetet. Jeg gik selv rundt med vildt

mange breve, med breve som jeg ikke selv havde noget forhold til.

Det ville være vildt barnagtigt og gå rundt og lege post med breve, man selv har skrevet.

Det er da det rene pjat.

Men jeg samler på stempler med alle mulige navne på. Og fyldepenne.

En siger:

“Det er da vist noget freudnoget.”

Jeg svarede bare: “Nå er det det? Hvor interessant”.

“Og du kan alle navnene på dine blomster i haven,”  “Hvad vil du bruge det latinske vrøvl til?

Skal du være dyrlæge?” Men det er et slags rollespil, men vi har ikke aftalt noget.

The following two tabs change content below.