mandag den 20. juni 2016

Kugeln Morgennote (fragment)







Kugeln...Morgennote:

kropsdisciplinering og ballistik er to sider af samme sag, ballistikken er et af diagrammerne i disciplinens historie.

Kropsholdning:  Som ung mand når jeg kom hjem fra øvelserne blev jeg modtaget af faderen, der indtog samme hilseholdning som Sadam.

Opret kropsholdning, rank, fastlåst, højre arm bøjet i en vinkel på 90 grader, øverste del af arm helt presset ind mod kroppen, nederste del af armen strakt lige lukt ud vandret, sådan at den ankomne person som undersåt  måtte helt ind til superintendenten for at gribe luffen, uden at superintendenten behøvede at bevæge sig. Det var overladt til undersåtten at bevæge sig frem. 
  Superintendenten optrådte som de personskultsstatuer, der var opsat overalt i parker, bymidter.

  Partituret til et stykke ballistik i felten aftegner netop det mønster som har kroppen, den modtagende krop, som mål. 

Non habeas corpus. 

 Jeg ejer din krop, siger gestussen.  

Enhver hilsehandling er en fortælling. Der findes 118 versioner.  

Din nabo Jens A hilser, hvis han hilser, hilser anderledes,  hvis han ikke er alene.

 Er der ikke kommet lidt afmålt over hans gestik, hvis der altså er nogen.  Han hilser ikke først. Initiativet er dit. Det er den lille magtdemonstration.  Står han ikke dér og positionerer.  Står han ikke og opranker sin plads i en hakkeorden, han er medlem.

Som soldat kan vi ikke lege de demokratiske regler, der i øvrigt og tydeligvis ikke har en skid med demokrati at gøre.

 Som kaptajn kan jeg være lykkelig fri for alle de narrestreger. Det er bogført, hvordan vi kører klatten.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar