Reciprok Morten E. Nørskov og KSN
Morten E. Nørskov
Et dagsfriskt: Uopretteligt maj
Jeg ankommer for sent
Jeg kører godt
Jegs rute er alt andet end tilfældig
Jegs instinkter er visne og røgen skadelig
Jeg afgår i retning af Bramming sidst søndag aften
Alle hverdage mellem 05.54–23.24 og ned ad bakke går det hu hej
Og ganske sjældent på sø(g)n– og helligdage
Jeg kommer ikke sjældent ikke videre men hænger
I opløste køreplaner skønne almanakker og sandjord udvasket kalkfri
Der ligger Tønder dér Hvidding
I Struer er der omstigning til en fin udsigt og egen bil
Den lokale digter læser op fra en gammel ugeavis
Anekdotisk genfrisket dialektal uforståeligt nødvendig opremsning af det
Genfundet bortkomne lykkeligt ligegyldige hvilken glæde
I Viborg er de grønne busser blå og de blå er blevet brune
de gule kører ikke når det blæser og det har det gjort siden stormen iih 99
en langstrakt klynge af træer er et mislykket læhegn eller en plantage en miniature
markerede vådområder er søer in spe eller omvendt konjunkturerne
bestemmer det. Om rovfuglen i den forvitrede halvdøde birk
kan man spekulere er det den eller én selv der er langt hjemmefra.
Ja, undskyld at jeg blev personligt, det sker nogen regredierer
Stående over traktaterne spor efter en istid
Nu går jeg rundt i København NYHAVN Honkkonk
Pigernes kjoler blæser på Strøget
Træerne springer som gale
fra første fra anden fra tredje sale
De sidste psykoanalytikere fermenterer haner i glas og metal
Nyhederne genudsendes med knallertbude og holdes varme
I kasser dertil indrettede og placeret bag på, en kommentar
Til Sydhavn og haveforeninger og samfund
Til ham der som jeg spadserer med løftet hale høj
Hat og stok et levn fra dengang vi hang
Sammen i ærtehalmen og skilte os ud
Hver for sig farverige selvstændigheder i den maj
Der var en unik gentagelse afgående tilfældigt
Med en uhyggelig præcision ned ad bakke
Mod Bramming sent om aftenen søndag
Alle hverdage og også længe efter
Maj var efterladt på hængebroen Jeg
Spændt ud over dette forsvindende landskab
Der bliver ved at afsætte spor og stort begyndelsesbogstav
Enjambement eller ej
Det er maj det er maj det er maj
Jeg kører godt
Jegs rute er alt andet end tilfældig
Jegs instinkter er visne og røgen skadelig
Jeg afgår i retning af Bramming sidst søndag aften
Alle hverdage mellem 05.54–23.24 og ned ad bakke går det hu hej
Og ganske sjældent på sø(g)n– og helligdage
Jeg kommer ikke sjældent ikke videre men hænger
I opløste køreplaner skønne almanakker og sandjord udvasket kalkfri
Der ligger Tønder dér Hvidding
I Struer er der omstigning til en fin udsigt og egen bil
Den lokale digter læser op fra en gammel ugeavis
Anekdotisk genfrisket dialektal uforståeligt nødvendig opremsning af det
Genfundet bortkomne lykkeligt ligegyldige hvilken glæde
I Viborg er de grønne busser blå og de blå er blevet brune
de gule kører ikke når det blæser og det har det gjort siden stormen iih 99
en langstrakt klynge af træer er et mislykket læhegn eller en plantage en miniature
markerede vådområder er søer in spe eller omvendt konjunkturerne
bestemmer det. Om rovfuglen i den forvitrede halvdøde birk
kan man spekulere er det den eller én selv der er langt hjemmefra.
Ja, undskyld at jeg blev personligt, det sker nogen regredierer
Stående over traktaterne spor efter en istid
Nu går jeg rundt i København NYHAVN Honkkonk
Pigernes kjoler blæser på Strøget
Træerne springer som gale
fra første fra anden fra tredje sale
De sidste psykoanalytikere fermenterer haner i glas og metal
Nyhederne genudsendes med knallertbude og holdes varme
I kasser dertil indrettede og placeret bag på, en kommentar
Til Sydhavn og haveforeninger og samfund
Til ham der som jeg spadserer med løftet hale høj
Hat og stok et levn fra dengang vi hang
Sammen i ærtehalmen og skilte os ud
Hver for sig farverige selvstændigheder i den maj
Der var en unik gentagelse afgående tilfældigt
Med en uhyggelig præcision ned ad bakke
Mod Bramming sent om aftenen søndag
Alle hverdage og også længe efter
Maj var efterladt på hængebroen Jeg
Spændt ud over dette forsvindende landskab
Der bliver ved at afsætte spor og stort begyndelsesbogstav
Enjambement eller ej
Det er maj det er maj det er maj
**
Knud Steffen Nielsen
Fætter-reciprok
Sidder jeg ikke der og løsner såret for 4. gang (ud af fire)
Hvis nogen skal klippe rabarbergrøden, så er det mig.
Ja, jeg har et stykke dit og dat og
en lille Spyttemand i knæet, og du er vel den, som skal skære det ud.
Ja, og min bare er 1 styk Judas Iskariot. Tag fat,
som om det er mig, der er invasiv.
Selv det andet knæ skaber sig, flirer som en skiden abekat.
Yes, yes og bleg hud og dårlig barndom. Invasiv som en sumpbæver.
Siver gerne ned gennem forbindingen på forlangende.
Sidder jeg ikke der og løsner såret for 5. gang
Øndigheden, hendes feel for det barmhjertige, åh, så barmhjertige.
En lille nefalygte i kæften.
Som var det MIN kontanthjælp der sku gå til det (det invasive).
Som var det MIN kone, der var løbet med en indisk sømligger.
Som var hun den invasive.
Han fik en kurv med det hele, nu du spørg: løse tænder, los i den, vanry, udtværing,
Hvis det var MIN.
Jeg lagde mig ned og ventede på at gipsen tørrede godt igennem
**
The following two tabs change content below.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar