Som kon­gen har jeg for­ladt det høje slot på grund af pel­set lys. (sendt fra afdød stjerne)
Og i mur­vær­ket  sid­der
det han satte som pant:
Det fore­lø­bige punk­tum. De mid­ler­ti­dige ønsker.

Et kvar­ter ad gan­gen. Et år ad gangen.

De enkelte dele hol­des sam­men af

Ind­til videre

Måden, jeg tæl­ler det spl­in­trede på.


Vi lister rundt så almæg­tige som ingenting


Men jeg
gider ikke tage det på mig. Tiden må gå som den kan.

Folk
må adskille sig selv i de køn, der pas­ser dem.


I sæt­nin­ger læg­ger jeg det hele pænt på plads, men det er ikke virkeligheden.
The fol­lowing two tabs change con­tent below.