I begyndelsen
nej ikke fosteret bare
træthed engelsksygen
tænderne for anden gang
hængsler til guldnæbbet
ridetasken knappet af
hesten der står stille
dronten er der ingen grund
til at
bruge ord på nu
hvor vandet står højt i lungen
knæene sættes af og på
færgen og sandbanken indgår
i
et arbejdsfællesskab En viser sin
billet på vej ind i et hus,
der ser
rigtigt ud , men ikke er det
Det hus er ikke vores mere
siger
den ene og den anden tilføjer
Nå nej Vi bor jo ikke her
Dyvler af ælde, udskåret af grantræ, rådsplint, jeg ved det godt.
Gymnasten vinkelret og uden tanke for sig selv. Sådan holder
Det op at eksistere et sekund eller to.
Publikum er
Bajads. Han holder vejret for alle.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar