Jeg Ib Jensen, Hvalpsø ved Kalundborg. Jeg vil gerne have lavet en underskriftsindsamling. Fordi jeg er utilfreds med mange ting, fx de lave straffe forbrydere får i dette land. Nu fx forleden, det kan godt være det bare er et lille eksempel men det er meget værre, blev jeg skældt ud i bussen for ikke at have betalt billet, selvom jeg havde købt og  bare ikke kunne finde den. Chaufføren skaldet og  noget mørk, men ikke helt, i det,  truede mig og ville anmelde mig og bøde skulle der også til. Og det er ikke første gang i denne uge. Også med alle de pædofile i vore børnehaver. Det må være muligt at få luget ud i det. Jeg forklarede hvordan det hang sammen men han var ikke til at hugge eller stikke i.  Jeg tog min pung frem med et hav af mønter og knaldede ned hånden og sagde: hvor langt gider du køre mig for dether. Det er selvfølgelig ikke kriminelt. Men det skaber en utilfredshed og hvad bliver det næste. 
Jeg fik forhindret et center, man ville bygge nede i vores gade til unge ”utilpassede”.  Altså unge med et, to, tre tiltalefrafald og ”forfærdelig barndom med næsten ingen lommepenge”. Sig det for f.. rent ud.  Unge der har pandet en ældre dame ned her og hugget hendes taske der. Eller ”kommet til at pande” en  dame ned. Det tog mig fjorten dage, så var biksen lukket. Og nu kommer jeg med det værste, det var lige efter 11.september, hvor vi alle var mere nervøse og oppe at køre end vi har været før, så en aften står der tre småfulde personer og knalder flasker ud over det hele, på vejen og på fortovet.  Jeg gik videre over på den anden side af vejen og alligevel skulle der sendes en flaske af sted i retning af mig. Og det er et svineheld, at jeg ikke blev ramt. Jeg tror ikke, der er sket en skid bagefter. Politiet er kun ude at kigge cykellygter.
Så jeg vil foreslå fordi alting bliver værre og værre og  soldater kommer hjem i ligposer, at det må være tilladt at tage lidt mere hårdthændet fat, særlig med terroristspirer. Det skal tages i opløbet, og de skal hoste op med navne
Underskrift…………..
jeg regner med at får det arrangeret på nettet meget snart, men nu starter jeg med almindelig  papir og blyant.
Jeg håber at kunne råbe politikerne op, inden det koster flere døde.  
Ib Jensen, Hvalpsø