Brev fra Hans til Alvin

Brev fra Hans til Alvin

 

 

Kære Alvin, jeg berørte barndommen en smule forleden…..

 

Det var under den eneste seksualvejledning, der nogensinde er blevet lukket ud og ind i de sarte ører på de to store knægte, på vel 10 og 12 - og det var virkelig en seance omkring blomsterne og bierne og jeg-skal-da-lige, eller snarere deromkring, så sagde patriarken: "Vi springer alt det der over med blomsterne og bierne og de farlige piger og manden med den åbne frakke, for det kender I jo godt. Nej, nu skal jeg fortælle jer om den lille skrutryggede bornholmer, jeg sejlede med under krigen på Fladen. Når han var i det hjørne, hvor damerne blæste ham i næsen, så var han og hans underliv oppe i duren, og som han selv sagde- så meget, så han kunne skære i glas".

 Et af de stærkeste billeder, jeg nogensinde har hørt.   

 

 I øvrigt var han, patriarken  ikke nogen rigtig tøsedreng. Under krigen, netop, sejlede han frem og tilbage mellem England og Esbjerg og fiskede midt imellem miner og alskens, der kunne noget, så det var lige meget, hvor man var gået til svømning. Min mor, der virkelig er ængstelig af natur, men ligesom fik prøvet det sind af hver morgen, når kutterne var på returen til Danmark, så forstår jeg hendes blik senere i barndommen: venter på far, som der står i De Små Synger. Hans storebror, Jakob, ligeledes fisker på vandene kunne ikke svømme.

 

Og hans pointe var, hvorfor i alverden trække det i langdrag, når man alligevel skal  herfra livet i den situation. Og det i fuld mundering med søstøvler og islænder og andet, der kan suge eller indeholde vand som det samlede antal tilstoppede tagrender i en større provinsby eller hvad nu rette billede er.

 

Husk i morgen aften, du ved.

 

Hans