Knud Steffen Nielsen. Lyriker. Bestyrelsesnæstformand,Hald Hovedgaard
onsdag den 31. oktober 2012
Kaptajnsbrev. Fragment.
Kaptajns-Brev Fragment.
Evigheden
har igen spillet os et puds. Jeg har igen badet
mig
som med evigheden for øje. Lod derfor vandet løbe timer længere
end
nødvendigt jeg bereder mig på at blive.
Jeg ved sneen bliver
liggende
i årevis. Mod bedre vidende bliver jeg ved at vende brødet,
og
det sorte der fremkommer er et forbigående fænomen. De siger sneen er væk.
De
ved ikke, at jeg klipper hækken af helt andre grunde.
Jeg fjerner
gammelt
tøj med en nyfødts øjne, og det er det drejer sig om. Jeg
skal
nok selv køre sneen bort, når tiden er til det. Altså smeltet. Træerne er de
måske
vokset
op i nat for at lade sig forsvinde i haglbyge af udtjente tanker
Udtjent er
ikke noget der har plads andre steder end i de naives
hoveder,
der ikke lader sig føde igen denne morgen. En ny sol er stået
op.
Lad
nu vær med at sige Igen. Hvor har du ordet igen fra og nu sker der
Det
"samme" som ved min fødselsdag. Der er sørme kommet et lys mere
i
kagen. Nej, du ved det ikke. Hvem bestemmer nu lige pludselig over
dette
fataleste.
Det var mig, der lige pludselig i går købte
hvad
der skulle bruges til en ny dag, en ny situation, hvor den samme sæson smed
blade rundt. Det samme betyder, at du genkender dig selv hver gang.
Det
hedder hver gang og ikke det samme. Det hedder ikke gentagelse, det
hedder
mit navn er Nyt. Jeg synes om Germund. Det vil beskytte mig i dag. Jeg kaldes
periodisk og vel normalt for onkel, nevø, kaptajn og en lang række andre navne. Det er min
performance. Forkert ord. Jeg stiller dette telt op igen, som du
påstår
er et du selv havde som barn. Det er mig, der kender dig, du er et bitte
snothovede,
som på det nærmeste sidder på skød, og som burde være soldat og moden. Moden,
adjektivet, vil belaste dig resten af dine dage. Du er moden-uanset-om du skider-i-bukserne-kortet. Det er et af kortene. Jeg forstår dig-kortet.
Jeg er osse imod eu- og putin-kortet. Og kortet: jeg er ikke bortrejst, men jeg
holder min kæft lige nu. Det er et ubrugeligt kort.
Et
andet er bourgøjseriet. Burgøjserkortet, gennemsigtigt for alvor. Permanent. Hvor du til sidst ikke kan se forbi at det er
et regelsæt, der ikke er gudgivent, men man agerer som så. Banket ind med små
blå stifter i kraniet. Institutioner er kampuniformer. Harnisk. Du kan narre
hele den indre by med et godtsiddende jakkesæt. Du vil blive behandlet som af
byrd. Jammer. Jeg vil en anden dag fortælle videre om de der kort og de små blå
stifter der umærkbart bankes ind. Måske
tager jeg den om den uangribelige mødrene kærlighed, den som kvæler. Måske den
økologiske. Hvis du skal bruge et fortegn til dine argumenter, så spænd
økologimærket på foran til at transponere din mening op i en ny sfære, dur og
harpe. Jeg argumenterede engang for at kejthåndede ku udgøre et problem, nå jeg
gemmer den. Men by the way den kvælende, men yndige moderbeskyttelsesomklamring som
mærkat kan bruges som det fornemste fortegn. Du kan ikke argumentere imod. Du
kan ikke argumentere imod feminiseringen af skolevæsnet, og på sin vis heller ikke imod feminiseringen af teologien (ikke bare at ordet er blevet erstattet af spaghetti og velsignelsen af sove- og plydsdyr) mm
ps vil forklare det hele som sagt når ryggen igen bliver normal.
ps vil forklare det hele som sagt når ryggen igen bliver normal.
tirsdag den 30. oktober 2012
mandag den 29. oktober 2012
et gl klip fra Mysterieklubben, 2008
Unge kunstnere tolker Han Herreds storhed i små rum.
En udfordring for den flyvske fantasi er det at besøge Klim Kalkovn for tiden.
Rummene er ryddet for deres sædvanlige inventar og løsdele, og i stedet er Lars Bo Nørgaard, 27, og Tor Jonsson, 26, rykket ind med deres fælles foto- og tekstprojekt "Mysterieklubben".
I et sommerprojekt skilder de Han Herred på deres helt egen måde, inspireret af barndommens land, hvor drengenes fantasi fik vinger ved fundet af mærkelige spor og selvskabte, hemmelige rum i naturen.
- Jeg og min bror lavede en detektivklub, hvor vi lavede hele handlingsforløb ud fra ting vi fandt, forklarer Tor Jonsson, svensker fra Dalsland, men uddannet i fotokunst på Glasgow School of Art.
I Glasgow mødte han Lars Bo Nørgaard, der er opvokset i Fjerritslev og bosat i København. Han er uddannet på forfatterskole og har skrevet teksterne til udstillingen.
- De er ikke ledsagere til fotografierne, men skal give et med- og modspil, forklarer Lars Bo Nørgaard.
De to fandt allerede ud af at gå sammen om et projekt i foto og ord i Glasgow, og den tråd er nu taget op igen i sommerferien, selv om de bor langt fra hinanden.
Med sit gode gammeldags Hasselblad-kamera - ikke noget digitalt her - har Tor Jonsson været i bunkers på Bulbjerg, skildret den ensomme bus over de flade enge, skovlysninger, klitter og spor i landskabet, der giver stof til eftertanke.
- Jeg kan bedst lide fotoapparater med den direkte optagelse, ikke processen med alt det digitale og alt det man kan, forklarer han og viser det lille "betragterrum" frem på førstesalen i kalkovnen, hvor hele råmaterialet til udstillingen kan opleves.
Lars Bo Nørgaard bruger til gengæld teknikken på en lidt spøjs maner: Han skriver sine korte tekster i hånden, skriver dem ind på computer, hvor han redigerer dem. Nå de er bearbejdet til det endelige resultat, skriver han dem ud igen, dennegang på gammeldags skrivemaskine.
- Selve skriveprocessen ligger bedst i hånden, forklarer han.
I et af de små depotrum i kalkovnen har de to lavet et lille tableau, der viser grundideen i deres udstilling. At rummene, man selv skaber i sit hovede, er vigtige.
Lyden af havets bølger akkompagnerer teksten på væggen:
"Der var en gang en kvinde, som boede her på denne egn. Hendes hus lå ganske nær ved havet, men aldrig i sit liv tog hun turen derud for at se det. "Jeg ved at det ligger der", sagde hun, "det er nok for mig".
Udstillingen i Klim Kalkovn kan ses til på lørdag.
Se alle aktuelle historier fra Jammerbugt
Kaptajnens første kladde til begravelsesbrev
Kaptajnens første kladde til BEGRAVELSES-BREV
Til de af mine venner, der ikke er for trætte til at
løfte i
håndtag. Der er øl i kælderen bag ved gardinet der
adskiller fyret fra vaskeafdelingen. Jeg har med
vilje
ventet med at meddele jer det hele så sent som
muligt.
Jeg vil brændes. Jeg vil ikke genskabes. Den
tasmanske
tiger vil man genskabe ud fra tre knurhår.
Let it be.
Men testamentarisk meddeler jeg nu, at
jeg har haft min tid og den skal ikke komme igen.
Jeg fik gjort det
hele og godt nok. Dog fik jeg ikke sværtet to
mennesker som i den
grad trængte . Derfor beder jeg jer om at når I
færdig med
ceremoniellet (og kun en enkelt vise), så skal I
tage båden til Gludsø og opsøge
NN og i den grad bede ham hoste op eventuelt stille
med sin bedstemor -om så
hun skal graves op- og hele
slægten.
Dernæst skal I udbringe et
hurra for alle disse karle, der ikke affinder sig
med det næstbedste,
hvad angår kvindfolk og kost og altså elskov.
(Og sovs, I skal
få skæpper af sovs, hvis der er retfærdighed til).
I skal stille flaskerne pænt tilbage i
mælkestativet, som står ved siden
af de andre kasser. Jeg beder jer ligeledes feje
gulvet bagefter, jeg
kender Jer og jeres vaner. Men ellers bevar humøret
højt og kys jeres mødre
Børn fik jeg ingen af, jeg havde ikke
styrken og frygtede vel osse fremtiden Om fortiden
ved jeg kun det, at jeg har haft respekt for de
tæsk, jeg erhvervede i alle mulige sammenhænge, både
når det var lærdom, og når
det var gaderne i barndommen. Det gav for lidt
respekt at være
forrest under retræten. Men klogt. Absolut bedste hilsener Kaptajnen
----------------------------------------------------------------------------------------------
søndag den 28. oktober 2012
Digtfragment fra 27 til 34
27.
Verden er den dukke. Det er til at se. Man er selv lidt gæst.
a. Den spiser jord, altså verden gør.
29.
Nogen regredierer og takker for en lerklump, der skal forestille en høne.
30.
Det ER en høne. Og hun siger heller ikke andet. Hun siger sådan.
31.Siger
min mor. Siger lægen. Og en ridse i materialet.
32.
Nu forsvandt byen.
33.
Den er nu kun skjult. Man ku også ha valgt en plante, mener jeg lægen sagde,
eller hørte jeg mig selv sige.
34.
Det hedder lufttomt,
men
jeg ved det ikke. Det er ikke en dukke. Det er et
stykke
papir. Senere er der kommet gang i farverne.
---------------------------
---------------------------
lørdag den 27. oktober 2012
Albertineprisen, se forrige osse. Her kommer fotos fra 2010 og fra 2011. Opmærksomheden henledes osse på FBgruppen albertineprisen. Og pristalerne i år bliver Lars Bo Nørgaard og Lars Bukdahl, er vi sikre på.
På første foto ses en blogejer, der holder pristale
nr 2: Viggo Madsen og Martin Larsen, Peter Højrup og PabloLlambias, digtere
nr 3: prisvinder Frank Kjørup
nr 4: prisvinder René Jean Jensen
nr 5: Pristaler Lars Bukdahl
nr 6: Digterne Lars Bo Nørgaard, Pablo Llambias og Ursula Andkjær
og Pablo er jo rektor på Forfatterskolen, hvor næste prisoverrækkelse osse finder sted 4. dec for Christina Hagen.
nr 2: Viggo Madsen og Martin Larsen, Peter Højrup og PabloLlambias, digtere
nr 3: prisvinder Frank Kjørup
nr 4: prisvinder René Jean Jensen
nr 5: Pristaler Lars Bukdahl
nr 6: Digterne Lars Bo Nørgaard, Pablo Llambias og Ursula Andkjær
og Pablo er jo rektor på Forfatterskolen, hvor næste prisoverrækkelse osse finder sted 4. dec for Christina Hagen.
Christina Hagen, Albertineprisen 12
lørdag den 27. oktober 2012, vi klipper i den bukdahlske blog hid-did-hid:
Christina albuer sig ind på Albertine-Prisen
Den fornemme, af digter Knud Steffen Nielsen indstiftede og delvist suverænt dirigerede ALBERTINE-PRIS tildeles i året 2012 yderst vel fortjent Christina Hagen, forfatter til 3 terrorgode bøger, Sexdronning, 71 breve til M og - velsagtens hendes gennembrud (selvom 71 breve er et hovedværks-monster) - White Girl; prisen uddeles ved en flerstemmig højtidelighed på Forfatterskolen eftermiddagsligt tirsdag 4. december - som det fremgår af dette billedløse postkort på hendes Facebook-profil er prisvinderen lige nu i Spanien, måske endda researchende:
Kaere dagbog. I gaar fandt vi ud af, at Christina Hagen ikke er noget stort navn i Spanien. Det blev vi kede af, og derfor tog vi i Torvehallerne og spiste en masse salt. Saa meget salt at Juan i dag har kastet op to gange paa sit marmorbadevaerelse. Imens tog jeg paa bordel, men blev smidt ud af en kinesisk kvinde. Ellers intet nyt.
Vi sender et telegram tilbage:
TIL stop (ikke) LYKKE!
Kaere dagbog. I gaar fandt vi ud af, at Christina Hagen ikke er noget stort navn i Spanien. Det blev vi kede af, og derfor tog vi i Torvehallerne og spiste en masse salt. Saa meget salt at Juan i dag har kastet op to gange paa sit marmorbadevaerelse. Imens tog jeg paa bordel, men blev smidt ud af en kinesisk kvinde. Ellers intet nyt.
Vi sender et telegram tilbage:
TIL stop (ikke) LYKKE!
fredag den 26. oktober 2012
Denfri.dk fredagsdigt
Jeg ved at mit dna ku give alle en rank ryg
0 0
0
Jeg ved at mit dna ku give alle en rank ryg.
Kan I ikke noget selv? (Og som dagen dog lysnede håret).
Ska vi fare vild?
Hver hud har nok i sit.
Fordi Den er lukket.
I går hvor jeg skulle ha fat i ham der havde solgt mig de
dødsyge collier. I dag har hele bundtet hofteskred.
”Dyret er dit nu”, siger så idioten.
Ja allerede ført ind, direkte ind i de nærmest top-
ografiske kort, ja et vejnet. Der fører hvorhen?
Hvis vi fremdaterer
Jeg fremdaterer aldrig. Alt er som ilt, allerede på vej i lungen.
Det er irrelevant at datoen
hed d.6. i går.
0
Jeg ved at mit dna ku give alle en rank ryg.
Kan I ikke noget selv? (Og som dagen dog lysnede håret).
Ska vi fare vild?
Hver hud har nok i sit.
Fordi Den er lukket.
I går hvor jeg skulle ha fat i ham der havde solgt mig de
dødsyge collier. I dag har hele bundtet hofteskred.
”Dyret er dit nu”, siger så idioten.
Ja allerede ført ind, direkte ind i de nærmest top-
ografiske kort, ja et vejnet. Der fører hvorhen?
Hvis vi fremdaterer
Jeg fremdaterer aldrig. Alt er som ilt, allerede på vej i lungen.
Det er irrelevant at datoen
hed d.6. i går.
Søren Sixten. text.
I ggY P FUN HOuSE
*
blank side (bagside afbrændt), (indhold fucklænset)
*
McMacBaconBeth
*
-Kundeservice, hvorledes kan vi …forførede Dem de andre ikke vil speges med…sniksnaktingelingelate rTOYSareUSsoldater …på plasticskovtur i det grønnere end du drømte om…omsonst orner borer overskrifter…skriftemoder, modne kerne af alt mindst intet ikke…heliumanker til vejrs med bunden øverst nedopst…bølgen blunder blagflæntz styrmordst kølhalvet kvarte mer
*
(fun haus)
*
Slank, blide
*
Einzzweidreizz
*
Stern stock car rally ralle
Kaptajnen, down memory lane.
Åh som jeg da mindes en tur jeg var på, det er snart
længe siden. Vi var tolv søfolk, der var blevet agterudsejlet efter et
kæmpekryds over Biscayen og videre over til New Foundland og ned til Hampshire
på Østkysten. Og vi havde hørt forkert, da Kaptajnen havde meldt
udsejlings-tidspunkt, Han var fynbo og havde det med at snuppe endelserne af og
skiftevis snakke engelsk og fynsk, den mest skønsomme blanding, men her fik det
fatale følger. Be back at eight pm on Tuesday og det havde vi opfattet som at
vi bare skulle foræde os og også give tørsten dens.
Ok så var der landlov, så det ville noget. Vi
skiltes hele flokken. Flere havde noget familie i New York og en i Canada, i
hvert fald kendte Kalle en dame i Toronto, og hun skrev musik til film, sagde
han. Jeg blaffede det første stykke med
en lastvogn, der skulle have et læs støvler til New Mexico, efter at have kørt
flere tons bananer fra Costa Rico til New York (Brooklyn). Han trak pludselig
en stor papkasse op og spurgte om ikke jeg kunne tænke mig lidt frokost- kl var
vel 9, mandag, det var vel tidlig, men ok. Jeg sagde tak og så fik jeg
bacon(troede jeg) og æg. Siden fandt jeg ud af at det var det ikke, men noget
uanbringeligt skank og æggene var under ingen omstændigheder fra høns.
Vil du have
spejlæg.
Ja tja.
Så kom med
ud, og så knaldede han æggene ud på forskærmen. Og med godt tredive grader i
skyggen gik det faktisk hurtigt med at få æggene stegt.
Han havde kørt med allemulige levende dyr, fjerkræ,
sågar slanger og heste, ja ikke på en gang. Frugt og fisk. Det sidste kunne jeg
godt lugte.
Så fortalte han at han skulle fragte krokodillekød
-tilberedt røget og tørret- til Oakland til en koloni af spansktalende,
latinos, der havde en lille menighed og den fineste trækirke. Det var åbenbart
en delikatesse. Og det var det så også blevet for min ven, chaufføren.
Jeg kørte med ham en 170 miles, da der stod en og
blaffede inde i vejkanten. Da jeg så sagde til min kører, at det kommer da vist
til at knibe med pladsen, sagde han,
Yes, you are right, stoppede og bad mig efterlade
mit sæde til den næste.
Jeg måtte så tage mit pik pak og gå videre uden mål
og med. At jeg så blev samlet op af en ung kvinde og
hendes barn og mand er så en udvikling, der ikke var til at forudse. Jeg husker
det som var det i går, bilradioen spillede Bix Beiderbeck.
Manden røg i
bilen, og det ville jo være utænkeligt i dag.
I dag er jeg faktisk gift med den yndige dame,
Carol. Det er en større smørre, hvordan jeg kom med hjem og jeg arbejdede først
som havemand hos deres nabo, en rig jøde.
Nå, manden kom af dage, da han skulle hjælpe nogen
ud af en brændende lejlighed i nabogaden. Han havde ren faktisk fået bragt hele
familien ud i sikkerhed, men han ville hente kvindens yndlingskjole, fortalte
hun bagefter, og så var loftet faldet sammen.
Havde jeg dog
bare holdt min mund med den dumme kjole, sagde kvinden til pressen. Men ikke for at lyde kynisk, det blev så den
enes (mit) store brød af en den andens død.
Jeg tror det
er helt i hans ånd at fortælle det nu som et slags minde over ham. Carol og jeg
har ikke fået børn, men vi har en dejlig hund, som er opkaldt efter Ryan, det
var da det mindste, man kunne gøre.
torsdag den 25. oktober 2012
Lille fragment og kaptajnen
Hvad siger Kaptajn Hugaf så, har vi gættet det
Filmen var intet fremskridt, det var pladsoptager som eskapisme..ødelæggende for rationalitet og nærvær
onsdag den 24. oktober 2012
tirsdag den 23. oktober 2012
mandag den 22. oktober 2012
Det sixtinske Kapel, vippende på blænden...(betaversion)
(For det handler om at holde dampen oppe.)
Han førte et sundt liv med kolde bad. Det er løgn.
Jeg slog hul på isen for at fiske.
Imellem linjerne kan man læse at kun en gang i sit liv havde
han fanget noget større end agnen. Krogen sad fast
i frakken.
Selv det nagelfaste
hældede så meget, at ingen troede på det.
Det jeg gjorde skal
ikke stå på linjerne.( i stedet for at snakke om mellem linjerne er det
korrektere at tale om hvordan man med sit kameraøje indstiller distance/zoom +
-/totalitet/ halvtotal/ nu kom jeg lige at tænke på de gamle stalddøre, hvis to
halvdele åbnes seperat// indskud burde flyttes//forkert indzooming her)
Tegn
Tegn
en stor fisk.
Tegn en kranvogn, der
Tegn en kranvogn, der
kører det hele væk.
Jeg tror jeg vil tegne et vinterlandskab a la breughel.
Jeg vil se bort fra skalering og at værelset henligger som det hedder i halvmørke. (//regi, dvs en bevægelse væk fra linjen og linjens illuderen)
Nu går jeg ind
Jeg tror jeg vil tegne et vinterlandskab a la breughel.
Jeg vil se bort fra skalering og at værelset henligger som det hedder i halvmørke. (//regi, dvs en bevægelse væk fra linjen og linjens illuderen)
Nu går jeg ind
i huset.
Det Sixtinske Kapel tager timer at tegne.
Det Sixtinske Kapel tager timer at tegne.
Over stregen er han
Din evige fremskriven og tilbageskriven er under, det ejer han ikke .
.
|
på en stol Under: det ufærdige at han ønskede som i drømme, det er afledninger
|
|
den stregstruktur Stedet er her på klingen
|
|
|
…………………………………..
søndag den 21. oktober 2012
lørdag den 20. oktober 2012
fredag den 19. oktober 2012
fredagsdigt
Ude i positioner vi ikke helt kan styre.
Er det lidt teatralsk? At jeg for
en gangs skyld taler om alt muligt andet end det umulige,
og derfor må jeg inddrage nogle andre vinkler Nogle
kerubiske træk Å han har skjult sine vinger langt ned ad ryggen
Og i
munden
en grime og seletøjet, snorene som man
ikke kan se
man
rækker sig på tå:
Hugtanden var dengang en lille yndig skolepige, der drømte om balletsko.
Og vi må inddrage aspektet med de mange glasperler og nytårsmorgener
hvem der
skriver det ærligste værk om den efterladtes tilstand.
fortæl om hvorfor
det stod i historiebøgerne og hvorfor ikke,
ude i gaderne hvor de tilsyneladende
var ophørt med at
hylde martyrerne
Er det lidt teatralsk? At jeg for
en gangs skyld taler om alt muligt andet end det umulige,
og derfor må jeg inddrage nogle andre vinkler Nogle
kerubiske træk Å han har skjult sine vinger langt ned ad ryggen
Og i
munden
en grime og seletøjet, snorene som man
ikke kan se
knapt rytter og knapt hest
man
rækker sig på tå:
Hugtanden var dengang en lille yndig skolepige, der drømte om balletsko.
Og vi må inddrage aspektet med de mange glasperler og nytårsmorgener
hvem der
skriver det ærligste værk om den efterladtes tilstand.
fortæl om hvorfor
det stod i historiebøgerne og hvorfor ikke,
ude i gaderne hvor de tilsyneladende
var ophørt med at
hylde martyrerne
torsdag den 18. oktober 2012
Vi har personal placement/animal placement/product placement. Ring om priser. Jespers hængebugsvin (Vietnam). 400,-kr. PLUS lille antibegrundelse for placement
Kommentar foranlediget af nedenstående:
Den kritiske splint i øjet (mit) er at på
15-20 år er begrebet product placement ikke længere den øjeglassplint og støj
den var i film og bøger for 15 år siden. Nu glider alt ned. Bevidstheden har
ændret sig. Siden da har -i den store bevisthed- liberalismen,
gammelliberalismen vundet. Tilsyneladende, sådan at ingen zone længere er
fredhellig, jeg kan snartsagt ikke vælge en zone fx i kunsten, hvor tingene står
i egen ret og "mine sanser" selv vælge, hvad jeg vil bombarderes med. Her kommercielt og aldeles irrelevant. Advertissementer. Det ku jeg så spinde en større ende på, bevidsthedsskredet i større skala, varetænkning, og især en erobring udefra af det mentale gods mm. ......det bliver en anden gang.
Fra en anden boldgade et andet illustrativt billede på det med at vælge selv, nu politisk på anden vis: Jeg kan
hellere ikke gå ind i en stillekupé mere og være sikker på at blive fri for via
mobiltelefoni at skulle tvinges ind i privaterier og mig uvedkommende støjområde.
Undsoweiter.
SvarSlet- Det var ellers noget af en bison, du har fået fat i der, Knud. Hvis der var plads, så havde jeg da købt den helt løs, på stedet.
- prisen er ikke for grisen
prisen er for animal placement (på bloggen)
personal placement, fx du i soldatertøj koster dig 45,-kr
product..... fx din honda motorcykel kst 122,-kr
onsdag den 17. oktober 2012
tirsdag den 16. oktober 2012
Næstsidste, men for lange version til tidligere nævnte Politiken-enqueten
Giv et eksempel på et
smukt ord?
”Yvonne”,
eller et hvilket som helst andet navn. Ords skønhed er ret så afhængig af, i
hvilke sammenhænge man har mødt det.
Jeg holder af jyske ord, f.eks. lampanjewærk, som betyder at det herlige hønsehus, jeg lige har
frembragt, har stor nedrivningskvalitet.
Mine tanker går et sekund
til dialekt-talende sagesløse. Og
jeg har noteret en overbærende reaktion.
Der findes nemlig, måske østdanske - som mener, at fx vestjysk reducerer IQ’en
med op til 65 %. Disse overbærende skal huske at bruge det, jeg her kalder ”hjemstavnsprøven” og fremsige
de selvsamme ord og fremsige dem efter egen tone, så vender procenterne tilbage.(Jeg
er selv kun naturaliseret vestdansker, fra det 6.år, men født østdansk).
Giv et eksempel på et grimt ord?
Igen ”Yvonne”. Kan både være det smukkeste og det grimmeste – som et hvilket som
helst andet navn set i den forsmåedes perspektiv.
Ok, så er der manifold, men skyldes at ”reparation” og ”bilregning” melder sig i slipstrømmen.
Jeg har det skidt med klichéer og andet, der har
automatiseret sig og nærmest ophævet sig selv som ord. Jeg er heller ikke glad
for ord/sætninger, der foregøgler improvisation, f.eks. i standup-genren, når
det tydeligt fornemmes, at ordene er fastlåst hjemmefra.
En lignende automatik og slitage rammer efter et
stykke tid enhver på tv-skærmen, hvad enten det er tv-værter eller politikere,
der gror fast i aftenfladen. Aftenflade
forveksles undertiden med virkeligheden.
(Sommetider
opstår der endda et ønske om at udskifte f.eks. det blå hold i den fortløbende
serie med et nyt, f.eks. rødt, selvom plottet ikke ændres, og scenografien er
den samme, replikkernes indhold grundlæggende de samme, langt-væk- krigen den
samme, dramaturgien den samme. Kun
rollelisten har fået ny besætning).
Hvilke ord arbejder du
med for tiden? (hvad skriver du på, hvis du arbejder på noget)
Arbejder pt på en bestilt artikel om litteratur
og etik.
Hvilket ord er det
særeste, du kender?
Husbondafløser … mener det bærer
en utilsigtet humoristisk, pikant bibetydning i sig.
Hvilket ord er det blideste, du har hørt?
Navnet
på de kære.
Hvilket ord vil du
forære Politikens læsere, som de kan smage på og tænke over og bruge efter lyst
og behov (begrund gerne dit valg)
(Forsigtig omgang med ) ordet/begrebet provins.
Abonner på:
Opslag (Atom)
kunne bære en sådan sætning
som afstanden mellem
hver stjerne er
afstanden mellem
din gyldne stens
mindste bestanddele
med stenen i hånden
rummer du et univers
glitrende lys
intet sted
kan du sætte fingeren
og ramme
andet end
mellemrum
uendelige
mellemrum
i denne ene sten.