Jeg sad i mit arbejdsværelse,
veltilpas. Vi springer lige beskrivelsen af lokalet over i første omgang, da
det ikke har nogen betydning. Telefonen
ringede lige pludselig midt i en stille stund skulle ellers overveje hvordan
jeg skulle arrangere min aktuelle udstilling på Museet i Himmerland.
Det er S, siger jeg som jeg
har for vane.
-Har du en hvid Kadett?
-Havde engang.
- Din Kadett står her i Rold
Skov,
- Jeg havde en Kadett,
gentager jeg.
Han gentager også, småbrysk:
Den står her smidt ind i skoven.
-Det har ikke været min i de
sidste 2 år.
Det er din på enhver måde,
siger manden, så derpå får sagt at han er skovfoged i skoven.- Juridisk,
papirmæssigt. Jeg har undersøgt sagen, og du er ejeren. Ikke bare som seneste ejer,
men som ejeren her og nu.-
-Jeg afhændede bilen i 1999.
Og det var til mit sædvanlige autoværksted i Bjerrringbro. Og de ville besørge
det videre, hvis den sku skrottes.
-
så må du eller
automanden have fået skrotpræmie, og du må have papirerne. Og jeg er godt træt
af dether, for det langtfra første gang jeg står i denher situation. Og den
skal fjernes. Og det skal du gøre i hulens fart.
-
- Jeg starter
lige forfra, siger jeg så. Jeg er ikke ejer. Men jeg skal da gerne undersøge
sagen.
-
Det får du ikke tid
til, for det er nu den skal væk. Og du har ansvaret, det totale ansvar nu. Jeg
har som sagt direkte fået besked fra Leifsgade, Motorregistret. Det er nu.
-
Nej det er det på
det bestemteste ikke. Men jeg skal da gerne undersøge, hvad der er sket. Så når
vi nu er færdige om lidt, så ringer jeg til automand og det lokale ophug og
hører, hvad der er realiteter.
-
Du har det fulde
ansvar, og bilen skal fjernes nu.
-
Det er jeg ikke
så sikker på.
-
Ansvaret—er det
måske mit.
-
Nej, men nu
prøver vi step for step at finde en løsning på det mystiske skovfund. Det er jo
hverken dig eller mig, der har sat et udrangeret bilvrag ude i skoven. Nu tager
jeg formiddagen til at finde ud af, hvem der har placeret yndigheden i din
skov. Det kræver den her telefon og tiden nu her formiddag. Jeg hørte ikke, om hr skovmand sagde ok. Jeg
sagde farvel og lagde på.
-
Jeg ringede til
min gamle mekaniker, der var optaget, men så et par minutter efter kom jeg
igennem. Og han sagde, at han allerede var blevet ringet op af førsteren. Det må være sket meget hastigt, for jeg var
åbenbart kommet et sekund for sent. Han mente bestemt ikke, at han,
automekanikeren havde sendt bilen til skrotning.
-
Jeg afsluttede,
og noget dæmrede. Huskede at bilen blev afhændet til Himmerland ved hjælp af
min svoger, der også er automand og forhandler. Den indgik i en byttehandel.,
som endte med at jeg fik den polo, jeg har nu-
-
Jeg ringede først
op til svoger Jens, og han kunne godt huske, at han havde ordnet transport og
videresalg. Mit arbejdsværelse fungerer også som atelier og præget af computere
og malerting og rammer og jeg ved da ikke hvad. Det lignede næsten mit hoved set
indvendig fra nu: En mig vildfremmed ringer mig op midt i ansigtet og siger, at
en genstand, en dytbil, som engang havde været mit køretøj, nu pludselig vender
tilbage som en boomerang fra Nowhere eller i Nowhere.
-
Han begyndte at
brøle lidt igen om, at hverken jeg eller mekanikeren kunne huske en skid..
-
Du skal finde en
hel anden tone nu, siger jeg så.- vi to sidder ikke her for at snakke langtids-
ellerkorttidshukommelseskapacitet eller hjernevolumen. Vi prøver at finde en
hund der er begravet.
-
Det er dit ansvar
–stadig.
-
(Samme elendige
grammofonplade blev sat over pladespilleren igen.)
-
Nu har jeg
fortalt dig om næste step i fortællingen, og lad os nu trevle gåden yderligere
op. Og hør: Bilen går fra Bj.bro til Himmerland, hvor så den ny ejer er et
autolakeri iflg min svoger. Denne
autolakerer forærer så kadetten til en ung mand ved navn Brian. Det er navnet,
og jeg var ikke med ved barnedåben. Og i en ny opringning får jeg så at vide,
at bilen afhændedes af lakerimand videre til to knejter, den ene Brian åbenbart,
i Nørager. Så langt er jeg nu kommet.
-
Skal vi overgive
sagen til politiet, siger foged Christian,- for det bliver vist nødvendigt.
-
Det ville en
rigtig fin ide, siger jeg så.- Men jeg vil måske godt lige have fat i Brian.
Det ku lette poltiets arbejde. (Kigger lidt rundt og opdager sollyset. Hold da
kæft hvor her er støvet. Det siger jeg dog ikke til Foged Chr-).
-
Jeg ringer så til svoger, som kan fortælle at
han har fået fat i Brian og at den er
god nok med de to ungdommer, som lakereren har afhændet den videre til. Og han
ville så se at få kontaktet de to yngre mennesker. Og et par øjeblikke
derefter, er de to fundet af svogeren og autolakerer, og de får besked om at
fjerne bilen øjeblikkelig. Jeg meddeler kort
resultatet til mesterskovfogeden, Og indtil nu er der ikke mere der kan gøres.
Jeg trækker mig ud af samtalen eller hvad sådan noget hedder.
Jeg går i gang med at rydde mit skrivebord. Alt hvad der er
fremmedlegemer udryddes. Jeg vil støvsuge gulvet. Affaldsspanden får top på.
Jeg skulle have haft lavet en masse denne formiddag, men det blev lige cirka
sådan omkringkuldkastet af en røst fra urhavet,fra himlen fra cyperspace, et
bilhorn måske, og man blev ramt
intetanende af synder, man ikke havde begået.
-
Fogedens fejl var
ikke at den at give mig ansvaret. Men mere hans stilkarakterer. k
Ingen kommentarer:
Send en kommentar