Fra endnu upubliceret række af -fiktive-breve. Påbegyndt i 2006. (en række falder i gruppen kværulantprosa, en tekst udstillet i forb m Århus Festuge for 3-4 år siden).

Til Gitte Fjord.

Kære Gitte , Vi er nogle piger længere nede ad gaden, som godt så der var

en masse biler holdende oppe ved dig i går aftes. Vi er godt klar over, at

du havde noget kjolebytning og salg af tøj, men vi er åbenbart ikke fine

nok til at være med. Vi er også godt klar over, at vi ikke lige måske kan

hoppe i de små fine modeller, du har med. Det skulle du måske tænke over.

Og så lave noget for os lidt store piger, der godt vil og KAN se én smule

smarte ud. Men vi er måske ikke lige den slags du vil sælge til. Engang

kunne du jo godt bruge os, når der skulle hjælpes til til jeres kobberbryllup,

og I havde været lidt sent ude med at få et sted, og så I var nødt til selv at

lave det, der kunne det nok være, at I kunne bruge en hjælpende hånd. Også

Karl, der selvom det med ryggen "godt måtte få lov til" at hente borde og

stole på hans trailer. Vi vil bare sige det, for det kan jo være, at vi

også fx kunne bruge lidt hjælp til vore 35 årsbryllupsdag den 15. i næste

måned. Vi er ikke sure, men lidt ærgerlige ovre at det ikke kan være som

engang. Faktisk var vi med i den sammenplantning, vi aldrig hørte et ord om

tak for. Og jeg ved da godt jeg kan være lidt stor i munden, men det bunder

jo ikke i noget, uden at jeg er blevet snakket bag ryggen, om at jeg skulle

have været skyld i gadefesten sidste gang endte i ballade. Rent faktisk var

det ikke mig, der startede balladen med Sigurd og hans lille frille af en

Thai. Jeg vil bare lige sige, at hun kunne jo prøve at være en smule dansk

efterhånden og må kunne tage noget, hvis hun vil integreres i samfundet.

 Din gamle veninde Jola