mandag den 23. januar 2012

dagsbogsblad, kladde.

1.Sku skrive 2000 enheder- viste det sig- til Politiken. Havde skrevet 5000, så hvordan får man så en nogenlunde samlet bygning til at skrumpe og samtidig og stadig ligne en slags bygning. Det ska så forsøges i dag.- Hele møget kan jeg selvfølgelig lægge ud her efterfølgende.
2. Ska skrive -til et andet, og digitalt medie- jeg ved ikke hvor mange enheder... om forfatteren/kunstneren har særlige (etiske)forpligtelser i forhold til samfundet (almenvellet)...det går trægt, Overvejer hvilken kollektiv instans der evt kan pålægge ombud udover naturligvis hin enkelte skriver selv kan. Hvad er ansigtsløs masse her i instansen, hvad er det for en kollektivstemme som instans. (Kan et dogmebud forpligte omkring lad os sige klimaproblemet som tvangsmotor for poesitema....et dogme kan jo ogsså iklæde sig konventionens gennemsigtige klædning og mystifistisk blive et pres from nowhere. Jeg mener der er en mere eller mindre udefineret konsensus somewhere. (måske er der forskel på konsensus omkring tematik i mainstreamlitteratur og i anden litteratur).  Og vi snakker ikke en instans som politiske love, eller at forfattere bliver frataget cash rundtom fra hvis ikke de rammer en eller anden "tvingende nødvendig" tone, et krav fra et eller andet dyb. Eller ku der fx ligge et pres om at en unfair fordeling i denne verden er en anden stor trussel, og "som man derfor ikke kan tænke væk". Jeg tror der er en instans der gestalter og sniger sig ind som diffuse konventioner, sådan firkantet sagt. Sådan intranational magt, som så ret hurtig kan blive at ligne med Massen, Massen uden ansigt, der så at sige skriger på at blive modsagt, synes jeg.)  Det lyder tæt på banalt. Men jeg mener alligevel, at dynamikken bag er interessant. Jeg håber selvfølgelig at der handles ret og rimeligt og mod og moralsk og hvad ved jeg, men ikke som et diktat fra synlige eller usynlige munde. Jeg vil prøve at konkretisere noget af det her med et eksempel fra tysk poesi, hvor jeg vil bruge eksemplet Durs Grünbein, der håndfast sagt og udefra set rammes af en omklamring fra Forbundsrepublikken efter DDRudvidelsen.
3. Skal skrive en tredje bestilt ting om digitale medier, hvor jeg lige nu har lyst til at skrive om poesiens veje og reception i trykt presse og så de de digitale veje og vildveje.
4. Ville osse gerne ha skrevet noget i min privatpersonlige grammatik om copula, subjekt/verbum dobbeltdyret. Vi har lagt "han sover" og "pigen lyver" ud i to adskilte ord/figurer her i det germanske sprogområde...og det har man osse som tilbud i romanske, men verbernes udgang har samtidigt fået tilføjet fx jeg/1.personen i enden af verbet......  her 2.person..."amas" på latin "du elsker"....nå, mere senere om hvorfor jeg ser mere end  form i det her.......

Ingen kommentarer:

Send en kommentar