fredag den 16. december 2011

digtfragment

Dette vildnis, blot
fordi jeg skylder. Jeg omordner dette tømte kar af
salt til en pyramide. Vi skal nok nå det.
Se bort fra spektaklet.
Hele denne pukkel til hans dødelige historie, hvor han da, skal jeg
da lige love for, har bevaret denne opstemte, idiotiske sans for
glemte forbrydelser. Den betydningsfulde
fugt i kælderen igen. Og ligene langs
gammel søbund. Dyr, der ikke er fisk, men lever
På kanten af det ubegrænsede..
Det fordrer ikke plads i encyclopædien, medmindre det
bliver under ren indbildning,
højst en fiks undtagelse, en systemfejl.

Sådan er der jo i ethvert system
af kød og blod. (systemer er aldrig af kød og blod). Det er denne trussel som skal
omdefineres igen og igen. Det er kun et spørgsmål om
engleblid tålmodighed.
Mysteriet er af en anden verden.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar