fredag den 20. maj 2011

Anmelderi

"Alle vil anmeldes, du vil også anmeldes, jeg vil også anmeldes" skrev Bloggeren Lars Blogdahl. Lars Bukdahl. Denne dag. (Se Blogdahl i dag) (osse i dag).

Jeg, altså myself, er den måske feje con amore-anmelder, der med hjertet en sjælden gang anmelder bøger, jeg elsker.  (Det ku være Henik Haves Forværelset eksempelvis) 

Her på Bloggen har jeg anmeldt Frank Kjørups Indefrarød. En anmeldelse som osse blev brugt som tale ved overrækkelsen af Albertineprisen.

Og Peter Laugesens seneste om hunden og lopperne  blev lagt her på bloggen for ganske nyligt. En anmeldelse, som Sentura havde bestilt. 

Og der ligger bl.a. en sag om Gertrude Stein, men som ikke er lagt på bloggen her endnu.


Men det jeg ville sige var, at der vil indimellem blive anmeldt bøger her. Enten fordi jeg bliver bedt om det og jeg siger ja, eller hvis jeg selv opsøger en bog, som bare skal have nogle ord med vejen.  

Hultberg præciserer og sondrer i "Min verden- bogstaveligt talt" mellem kritik og anmelderi, hvor kritik er den lidt længere udfoldelse af synet og som den mere subjektive udgave af skrift. Og hvor værdidommene og anbefalingerne til læseren er mere expliceret i anmeldelsen. Så her vil bloggeren hælde til kritik, mere end anmeldelsen.
  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar